Fornemt borgmesterbesøg på Notoras nye afdeling i Frederikshavn: ”Vi værner om alle kommunens arbejdspladser”

Som borgmester i Frederikshavn Kommune, finder Birgit S. Hansen det vigtigt at besøge kommunens virksomheder; at møde de ansatte og få et indblik i den forretning, som virksomhederne driver.

For et par uger siden var turen så kommet til Notora, hvor borgmesteren i ledtog med kommunaldirektør, Thomas Eriksen, havde lagt vej forbi vores nyeste lokation i Frederikshavn på Silovej 6.

Borgmesteren og kommunaldirektøren var mødt op med stor nysgerrighed og interesse for vores virksomhed, hvor dagligdagen som ansat i et ERP-konsulenthus blev forklaret og udfoldet med spidsede ører og opfølgende spørgsmål.

Ét af de opfølgende spørgsmål gik på, hvorfor Notora har valgt at åbne nye kontor i Frederikshavn Kommune, og hertil havde Michael Lauridsen, økonomidirektør i Notora, et ganske klart svar:

”Vi har rigtig mange kunder, som er lokaliseret her i Frederikshavn Kommune. Der er et stort potentiale, og dette er specielt på medarbejderfronten. Vi er det eneste ERP-konsulenthus i kommunen, så vi er fortrøstningsfulde omkring at få både talentfulde- og erfarne kræfter ansat inden for en fremadstormende branche, som it-verden må siges at være,” forklarer Michael Lauridsen med optimisme i stemmen.

Netop området omhandlende rekruttering var her, hvor snakken var mest vedvarende og interessant. Et velfungerende erhvervsliv er højt på prioriteringslisten, hvis man spørger borgmesteren – en optimeret infrastruktur med både busser, toge og lufthavn i Aalborg har gjort kommunen arbejdspladser mere attraktive – dette også, hvis man er bosat uden for de kommunale grænser:

”Hver arbejdsplads tæller i vores kommune, og vi er glade for hver eneste,” fortæller Birgit S. Hansen, hvor hun kort efter uddyber:

”Det er selvfølgelig i vores interesse, at kommunens virksomheder får den arbejdskraft, som der er brug for – vi vil gerne hjælpe med til, at de rette folk kommer til at bestride de rette stillinger”.

For det skal være tillokkende og interessant, at arbejde i Frederikshavn Kommune. Ifølge Thomas Eriksen, kommunaldirektør i Frederikshavn Kommune, er der også visse økonomiske fordele forbundet med at bosætte sig i samme område, som man arbejder – specielt for de unge nyuddannede:

”Råderummet for unge mennesker er enormt højt, hvis man bosætter sig heroppe kontra dét at bosætte sig i Aalborg eller andre storbyer – heroppe kan man komme rigtig langt økonomisk,” fortæller han.

På vegne af hele Notora vil vi gerne sige tak til både Birgit og Thomas for at kigge forbi vores kontor i Frederikshavn med stor nysgerrighed og hjælpsomhed!