Jesper elsker Microsofts Power Automate:  ”Automatisér det grove – lav selv det sjove”

For udover at C2IT’s ekspert i Microsoft Power Automate bringer et indledende citat, der både klinger og svinger, så vil det på sigt også vise sig som en vinder for din virksomhed!

Med Microsofts ”Power Automate” frigør du nemlig tid og energi. I en verden af gentagende, ensformige opgaver, kan man faktisk godt kalde Power Automate for din virksomheds nye helt, hvis man spørger Jesper fra C2IT’s Power-team.

Han ser dette automatiseringsværktøj som mere end blot en software. Det er nøglen til at frigøre tiden fra det monotone arbejdsliv og lade de ansatte fokusere på de opgaver, der skaber den virkelige værdi:

Power Automate kan hjælpe os ved at automatisere det grove, så vi selv kan lave det sjove,” forklarer Jesper, der rådgiver og hjælper de mange C2IT-kunder med at få skik på deres automatiseringsprocesser.

Med Power Automate, Microsofts produkt under kategorien RPA (Robotic Process Automation), kan selv de mest gentagne opgaver automatiseres. Kan du udføre et stykke kontorarbejde med mus og tastatur, så kan man i princippet automatisere det med Power Automate.

Fakturahåndtering en leg med Power Automate

Et af de typiske eksempler, Jesper støder på i sin daglige praksis, er håndteringen af fakturaer. At kalde fakturabearbejdning for decideret opstemmende arbejde, er nok svært at få nogen til at sige. Men her kan man ved hjælp af det innovative Microsoft-værktøj bane vejen for en sjovere og mere kreativ fremtid på arbejdspladsen:

Alle virksomheder er i berøring med fakturaer, og de fleste bruger desværre nok også lidt mere tid end de måske har lyst til på området,” reflekterer Jesper og fortsætter:

Derfor er diverse automatiseringer indenfor fakturaområdet også ofte populære, da de frigiver tid, som så i stedet kan bruges på virksomhedens kerneformål.”

Kort efter deler Jesper en meget specifik episode, der handler om automatiseringen af fakturahåndtering:

En faktura kommer ind pr. mail og skal oprettes automatisk i vores interne systemer,” beskriver han.

Med Power Automate er det en perfekt opgave at automatisere.”

Power Automate efterligner medarbejdernes handlinger på computeren, hvilket gør det til en sømløs integration med de eksisterende it-systemer. Når man installerer Power Automate på sin maskine, skaber det derfor ingen ændringer i nogle af maskinens andre systemer, og det kan derfor uden problemer arbejde sammen med alle de programmer, man har installeret.

 

Gnidningsløs integrering med andre systemer

Med Power Automate får du ikke bare et fremragende automatiseringsværktøj: du opnår også en utrolig grad af fleksibilitet, der vil medvirke til at gøre dine arbejdsgange og generelle forretning mere agil og mobil. Løsningen arbejder i en strømlinet harmoni med dine eksisterende arbejdsmetoder og processer ved at navigere gennem skærmbilleder og øvrige ’vinduer’: lige præcis, som en medarbejder ville gøre det.

Derfor kan Jesper ikke se nogen grund til, at man skulle fravælge en Power Automate-løsning, da man som Microsoft selv siger det: ”opnår mere med mindre”. Jesper uddyber:

Det bedste ved det hele er næsten, at Power Automate-installationen ikke forstyrrer dine eksisterende systemer – det kan nemt integreres med alle de programmer, som din virksomhed allerede bruger. Derfor behøver du ikke at foretage dig nogen indledende systemændringer for at komme i gang. Alt hvad det kræver er lidt kendskab og oplæring inden for Power Automate, og herefter er du egentlig kort og godt klar til at automatisere dine opgaver helt uden besvær,” forklarer han videre med entusiasme i stemmen.

For én ting er, at Power Automate er utrolig nemt og bekvemt at komme i gang med, men derudover eliminerer man også risikoen for de fejl, som manuelt tastearbejde kan medføre.

Fejlreduktion, nøjagtighedsgaranti & økonomisk gevinst

En Power Automate-løsning vil unægtelig revolutionere din arbejdsgang i forhold til at mindske fejl og forbedre nøjagtigheden af en virksomheds processer.

Men hvordan, spørger du nok?

Det er simpelthen fordi, at værktøjet har den kæmpe fordel, at det kun gør lige præcis, hvad vi har instrueret det til at gøre:

”Power Automate er meget lydig og loyal modsat min egen hund….,” udbryder Jesper i grin kort efter.

Med Power Automate får du en trofast medarbejder, der altid følger dine instruktioner til punkt og prikke. Den bliver aldrig træt, begynder at lave tastefejl eller improviserer nye arbejdsmetoder, der ikke harmonerer med din virksomheds vanlige fremgang.

Dermed er du sikret konsekvent præcision hver eneste gang – tastefejl er et overstået kapitel.

Ja, du hørte rigtigt! INGEN tastefejl, som senere skal rettes til. Derudover er løsningen også et perfekt værktøj i forhold til at skabe konsistente rapporter – hver måned, ingen undtagelser.

Hernæst kommer de mange besparelser – Power Automate vil hurtig have indflydelse på dine ROI-målinger (Return of Investment). Faktisk er det ikke usædvanligt, at et projekt har tjent sig selv hjem inden for den første måned! Herefter er der blot tale om ren og skær profit, og det kan vi vel godt lide?

Ifølge Jespers beregninger kan man tage udgangspunkt i følgende tommelfingerregel:

Man plejer at sige, at Power Automate-løsninger tjener sig selv hjem på 3 måneder til 1 år. Efter den automatiserende løsning har tjent sig selv hjem, ja – så begynder det at blive rigtig sjovt. For så snakker vi jo ren gevinst, og jo flere processer vi har automatiseret, jo flere penge sparer vi. Det er vel og mærke penge, som vi kan spare igen og igen,” udtaler Power-eksperten sig atter.

Kort efter retter han sit henblik mod et område, som de fleste virksomheder er dybt afhængige af, hvis de vil have en bæredygtig og vækstende forretning: kundeoplevelsen!

Optimering af kundeservice: forbedret support og hurtigere reaktionstid

Bedre brugeroplevelser og fuld fokus på kunderne!

Power Automate er nøglen til at forbedre din kundeservice på flere fronter. Én af de mest effektive anvendelser er at automatisere indsamlingen og præsentationen af kundeoplysninger. Prøv engang at forestille dig, at dine konsulenter ikke længere behøver at spilde tid på at rode rundt efter diverse dokumenter – alt ligger klar til dem og endda serveret på et sølvfad. Det betyder med andre ord, at vi menneskelige ansatte kan fokusere på dét, vi er bedst til: at opbygge relationer og levere enestående service:

Det er tid til at overlade mekanisk arbejde til robotterne, så vi kan fokusere på de områder, der virkelig skaber værdi. Et godt eksempel finder vi i en løsning, som jeg engang udviklede til at advokathus. Ved blot at indsatse et kundenavn kunne systemet søge i alle kundens mapper og dokumenter for at finde en fuldmagt. Det er essentielt for advokater at have denne information til rådighed, og det kan være en smule pinligt, at skulle spørge efter fuldmagten igen. Med Power Automate får du ikke kun en mere professionel fremtoning, men også en væsentlig reducering af administrativt arbejde,” forklarer Jesper om sit tidligere projekt, der altså faldt i rigtig god jord hos advokathuset.

Power Automate hjalp altså dengang Jespers daværende kunde med at nedsætte det administrative arbejde. Meldingen var, at de var lykkelige over at slippe af med den type manuelle opgaver, da de nu havde fået frigivet en masse effektiv arbejdstid på mere innovative og værdiskabende arbejdsområder.

Kvalitetsløsninger skaber vækst og innovation

Ja – og hvordan kan vi så garantere, at du netop vil opnå vækst med integreringen af Power Automate i din IT-portefølje?

Det er måske også så meget sagt, at man er sikret dollartegn og bugnende bundlinje ved enhver implementering af automatiseringsværktøjer. For ifølge Jesper er det heller ikke noget man kan regne med i udgangspunktet – det er et spørgsmål om at sikre kvaliteten i automatiseringen!

Når man taler om at sikre, at en Power Automate-løsning indløser en virksomheds fremtidige vision for vækst og innovation, så handler det ifølge Jesper om én eneste ting:

KVALITET!” udbryder han nærmest, hvorefter han skynder sig at uddybe:

Og lad mig hurtigst muligt slå fast, at der ikke bare er tale om tomme ord – kvalitetsløsninger er noget jeg brænder for i mit arbejde med automatiseringer”.

Inden længe skal Jesper faktisk på scenen til ’Days of Knowledge’, hvor han i et indlæg omhandlende Power Automate skal dele sine insidertips til at skabe en topkvalitetsløsning i Power Automate. Men efter et lille sidespring i dialogen, vender han hurtigt tilbage til sagens kerne:

”Men lad os skrue lidt ned for snakken og op for handlingen: nøglepunkter, der sikrer, at vores løsninger når nye højder er ’modularitet’. Det er et spørgsmål om at reducere kompleksiteten ved at nedbryde og opdele de forskellige systemdele i små bidder. Derfor opbygger vi vores Power Automate-løsninger i moduler, der let kan tilpasses og udskiftes løbende,” forklarer han videre.

Jesper er kundeorienteret i sin tilgang, så hvis en kunde ønsker en ændring, handler det om at gå direkte til kernen. Derfor går Jesper og Power-teamet direkte ind og ændrer i det specifikke modul fremfor at skulle ændre i hele koden. Ofte er Jesper også blevet mødt af henvendelser fra kunder, der gerne vil have en ny løsning, som ligner en anden, de allerede har. Her kommer det smarte ’genbrugsaspekt’ i spil:

I de tilfælde her, kan vi gå ind og genbruge koderne, som allerede er anvendt i kundens øvrige eksisterende løsninger – hermed nedsætter vi udviklingstiden, men vi bibeholder den samme høje kvalitet,” afslutter han.

Power Automate er ikke bare en software; det er nøglen til at forvandle monotont arbejde til sjove og kreative udfordringer.

Som du netop har kunne læse, så deler Jesper ikke kun citater, der får dig til at grine, men også ekspertise og integritet omkring, hvordan Power Automate kan revolutionere din virksomhed.

Med en Power Automate-løsning får du ikke kun et effektivt automatiseringsværktøj, men også en gnidningsløs integration med dine eksisterende systemer. Jesper ved, hvad han taler om. Han har set, hvordan kvalitetsautomatisering kan forandre en virksomheds arbejdsgang, mindske fejl og forbedre nøjagtigheden – alt sammen mens den økonomiske gevinst stiger.

Så hvis du vil sikre fremtidig vækst og innovation, er svaret klart: Power Automate er nøglen til at frigøre din virksomheds fulde potentiale!

Kontakt Jesper i dag, hvis du vil høre mere indtil Microsofts Power Automate-løsning, og hvordan den kan medvirke til at spille din virksomhed og de ansatte endnu bedre i fremtiden.