Hvad er ligheden mellem en bilvask og RPA?

Har du allerede luret den?

Hvis svaret er ”ja”, så får du et anerkendende klap på skulderen herfra. For på overfladen synes dét at drage en parallel både vanvittigt og søgt. Men jeg mener rent faktisk, at man godt kan retfærdiggøre sammenligningen.

”Hvordan?”, tænker du nok.

Det vil jeg forsøge at forklare dig nu.

Hvad er RPA?

RPA er en tilgang til automatisering af tastearbejde på computeren. Det fungerer ved, at din arbejdskraft bliver efterlignet: en computer lærer at rykke musen rundt, trykke på tastaturet, læse og skrive plus meget mere – de arbejdsopgaver, som en ansat normalt udfører, bliver nu automatiseret gennem en hjælpende computers hånd. På den måde kan man godt italesætte RPA som din egen lille digitale assistent!

Derfor omtaler jeg RPA som en digitale assistent i resten af artiklen.

Bilvasken

Lad os starte helt lavpraktisk: hvad en bilvask egentlig er for noget. Læn dig godt tilbage i stolen og forestil dig følgende:

”Som tiden går, bliver din bil mere og mere beskidt. Opbyggelsen af skidt og snavs går måske endda endnu hurtigere her i de kolde vintermåneder, hvor vejene har fået en masse dejlig sne, slud og salt. Så skal bilen vaskes – til dét formål findes der to løsninger.

  • Man kan finde alt sit udstyr frem: det inkluderer en vandslange, nogle store spande, diverse sæbeblandinger, håndklæder, klude og svampe – alverdens forskelligt udstyr, som du nok kan se.

Når jeg så har gjort det, kan jeg bruge den næste halve til hele time på at vaske min bil, for så at slutte af med at pakke det hele sammen igen. En opgave, som i øvrigt bliver proportionelt mindre fornøjelig i takt med at temperaturen udenfor falder (nårh ja – man skal også finde handskerne frem) – totaltiden for sådan en håndvask lander lynhurtigt på den hidsige side af en time.

Der er også en helt anden vej at gå:

.. og det skal lige siges, at resultatet af denne løsning ikke afviger specielt meget fra mit forrige eksempel. Det gør den anvendte tid derimod.

  • Man kan jo også bare trille sin bil ned i den lokale bilvask. I bilvasken skal man blot køre bilen ind i en lille hal, trykke lidt på en terminal udenfor, og så klarer bilvasken ellers resten. Cirka 10 minutter senere har man en ren bil.

Imens dette foregår, er din tid tilmed frigivet – at den så oftest ender med cirkelgang og kiggeture ind ad vinduet til bilvasken er noget helt andet…

RPA: din digitale assistent

I forhold til historiefortællingens ”berettermodel”, er vi nu kommet til historiens klimaks – og for mig at se også historiens ”point of no return”.

For nu er det blevet tid til at binde det hele sammen og udfolde budskabet.

”RPA er, for manuelle arbejdsopgaver, hvad bilvasken er for håndvask af biler.”

Lad os tage udgangspunkt i, at man vil lave en månedsrapport.

Ja, hver måned kan man sætte sig ned og trække en række tabeller og tal ud af forskellige IT-systemer, for så manuelt at matche det hele op og sætte det hele sammen til en stor flot rapport. Hvis man tilmed formår at sætte denne rapport op på samme måde som sidste måneds rapport, er det en kvalitetsfaktor. På den måde har vi nemlig det bedste sammenligningsgrundlag, og derved kan vi se, om det går i den rigtige retning med vores indtægter, udgifter, aktiver osv.

Alternativt kan man bede sin digitale assistent om at gøre rapporten klar om morgenen, allerede inden man møder ind. Så imens man børster tænder og gør sig klar, går din digitale assistent ind i systemerne, trækker tallene, matcher dem og skaber en flot rapport. Digitale assistenter har endda den fordel, at de er meget velopdragne og meget lidt kreative; de gør kun præcis, hvad de har fået at vide, og i dette eksempel betyder det, at rapporten er sat op på nøjagtig samme måde, hver eneste gang. Altså, et bedre sammenligningsgrundlag og dermed højere kvalitet.

Så inden du går i gang med at håndvaske din rapport, er det værd at overveje, om man måske skulle spørge sin digitale assistent til råds.

Vil du have din egen bilvask?

I dag er ”tid” én af virksomhedernes og de ansattes vigtigste ressourcer – mange vil måske faktisk nok mene, at det er dén vigtigste.

Hvem vil ikke frigøre nutidens vigtigste ressource, øge effektiviteten og sætte skub i virksomhedens generelle produktivitet?

RPA automatiserer repetitive opgaver og lader dine medarbejdere bruge tiden på dét, som de gør bedst.

En gammel kliché lyder, at ”tid er penge”. I nutidens forretningslandskab har denne ytring dog aldrig været mere sigende: tid til at lede, tid til at skabe og tid til at være et skridt foran konkurrenterne.

RPA bliver din tidsbesparende partner, der med garanti vil skabe en forvandling i din virksomheds daglige drift.

Nå – det var det for denne gang. Næste artikel kommer til at handle om, hvordan man kommer i gang med digitale assistenter.