D. 30 maj havde Notora inviteret til et oplevelsesrigt fødevareseminar i fantastiske og idylliske omgivelser på Koldkærgård Hotel og Konferencecenter. Omdrejningspunktet for seminaret var digitalisering af fødevareindustrien. Notora havde inviteret tætte samarbejdspartnere og eksperter til at fortælle, hvordan IT i forskellige afskygninger kan digitalisere og effektivisere de kritiske processer som typisk findes i fødevarevirksomheder.

Igen i år kan Notora berette om et enormt succesfyldt fødevareseminar. Deltagernes evaluering af eventen vidner om et arrangement, der som helhed vakte stor begejstring. Hele 65% var MEGET TILFREDSE, og 35% af deltagerne var TILFREDSE.

Endvidere bidrog eventen til netværk og videndeling. Bl.a. vedrørende de forskellige fødevarevirksomheders erfaring med Notoras 3.-parts fødevarespecifikke brancheløsning: SI Foodware. Schouw Informatisering, der er udvikler af løsningen, var i øvrigt fløjet ind fra Holland for at holde oplæg, hvilket hele 75% var GODT TILFREDSE med. Notora vil desuden gerne takke; Tasklet, Clearview Trade samt Landbrug & Fødevarer for deres beundringsværdige præsentationer og gavnlige indsats i forbindelse med Food Events afvikling.

Med fortællingen om nyhederne i NAV 2018 og integrationen med Dynamics 365 lagde Notora godt fra start. Stærkt efterfulgt af Schouws gennemgang af: salg, køb, lager, produktion, logistik og Business Intelligence. Ydermere præsenterede Clearview Trade konkrete eksempler på, hvordan fødevare- og eksportvirksomheder arbejder strategisk med at digitalisere forretningen, og med at skabe digitale konkurrencefordele. Landbrug & Fødevarer uddybede, hvordan digitalisering kan skabe vækst i hele værdikæden. Afslutningsvis viste Tasklet, hvordan deltagerne ved hjælp af Mobile WMS’ lagerscannerløsning, kan optimere lagerprocesserne i fødevareindustrien. Tilbagemeldingen på relevans af indhold og emner viste, at 80% af deltagerne var, enten MEGET TILFREDSE, eller TILFREDSE.

Den enestående beliggenhed ved Kolkærgårds idylliske naturområde i charmerende omgivelser, vakte en enorm begejstring i det varme sommervejr. Overraskelsesfrokosten blev afviklet i det fri, og det må siges at være noget af en innovativ overraskelse. Deltagerne skulle ”fange” deres mad i en følekasse samt fiske deres forret op fra vandet. Derudover var der visuelle seværdigheder, og mad kamufleret i kopper. Det var en sanselig helhedsoplevelse, som appellerede til alle sanser, men ikke mindst smagssansen. Maden var eminent, og overraskelseselementerne gjorde spisepausen til et højdepunkt i sig selv. Den fysiske ramme, og forplejningen vakte 100% TILFREDSE deltagere.

Alt i alt et event som endnu engang overgik alle forventninger. Deltagere skal have mange tak og stor ros for det høje engagement og den herlige stemning.

Havde du ikke mulighed for at deltage til Notoras Food Event, men ønsker at høre mere; hvad enten det gælder indhold, eller hvornår næste event afvikles, så kontakt os på mbl@notora.dk.