Introduktion til Business Central

I efteråret 2017 annoncerede Microsoft, at der i foråret 2018 ville komme Dynamics 365 ”Tenerife” (det før kaldte 365 Finance and Operation, Business Edition) ville blive frigivet i en række af lande herunder Danmark.

Fra d. 2/4 – 2018 er Dynamics 365 ”Tenerife” tilgængeligt under et nyt navn: Dynamics 365 Business Central.

Den tidligere annoncerede Dynamics NAV 2018R2, vil alligevel ikke komme som en separat version. Microsoft vil i stedet udvide de månedlige kumulative opdateringer med ny funktionalitet. Herunder kan en ny funktionalitet så som understøttelse af EU-Personforordningen (GDPR) nævnes.

Derudover er Dynamics 365 Business Central en fuld cloud-løsning dvs. den bruges i skyen via en browser, og derfor ingen traditionel Windows klient, der skal installeres på computeren. Ud over browser adgang finders der applikationer til mobil og tablet. Løsningen er bygget på Dynamics NAV 2018, med mulighed for udvidelser med extensions.  Dynamics 365 Business Central har samme kode og samme funktionalitet, som man er vant til, hvilket betyder at man på nuværende tidspunkt ikke har mulighed for at hoste løsningen on-premises. Dog åbner Dynamics 365 Business Central op for øgede muligheder i skyen, da man nu har mulighed for at tilkoble løsningen til Microsofts andre cloudløsninger.

Årsagen til at det fremover kun er muligt at udvide Dynamics 365 Business Central løsningen med extensions er, at tilretninger direkte i koden skaber sværere og dyrere problemer når man løbende vil holde sig opdateret og opgradere til din nyeste version. Det er en version, som altid er opdateret, dvs. ikke flere opgraderingsprojekter for at opdatere til seneste version.

Med denne nye funktionalitet bliver tilretninger udført som en ’extention’ til løsningens kode. Dermed kan man løbende tilføje løsningen ekstra funktionalitet som købes i form af apps i Microsoft AppSource. Leverandøren af den købte app har ansvaret for vedligeholdelse af appen, man skal som forbruger blot tage stilling til hvilke apps som tilfører ens løsning værdi. Såfremt man ikke ønsker at benytte appen længere, så slettes den let og elegant igen, hvortil koden forbliver upåvirket.

Med lanceringen af navnet Dynamics 365 Business Central, medfulgte nyheden om to versioner og prissætninger af løsningen: Essential og Premium.

’Premium’ koster fra 629,34 DKK per bruger per måned, og ’Essential’-udgaven koster fra 440,54 DKK per bruger per måned. Derudover lanceres en Team Member licens til alle brugere, som kun skal læse eller redigere data – f.eks. medarbejdere, som skal udfylde sagskladder, kunne slå information om en kunde eller varer op i systemet.

Dynamics 365 Business Central Essential fungerer som en grundpakke, hvor Microsoft har lagt meget funktionalitet i. Den indeholder næsten al funktionalitet som en Dynamics NAV herunder; økonomistyringsmodul, kunderelationer, SCM-modul, HR-modul og projektstyringsmodul. Det giver ligeledes mulighed for brugere at tilpasse egne skærmbilleder for deres installation.

Dynamics 365 Business Central Premium indeholder alt i Essential, samt inkluderer mere avancerede funktionsområder så som produktionsstyring og service management, hvorfor prisen er højere – nøjagtigt som man kender det fra extended pakken til NAV.

I slutningen af 2018 vil Dynamics 365 Business Central komme både cloud og on-premises. Det er en Hosted løsning, dvs. der ikke skal betales licens for Windows Server og SQL Server. Dette betyder at navnet Dynamics NAV er en æra, som snart er forbi, dog giver løsningen mange flere brugermæssige fordele så som, at alle applikationer i Dynamics 365 serien (CRM, Marketing, Field Service osv.) er samlet i en fælles platform. Dynamics 365 Business Central handler i bund og grund om af forbinde de enkelte områder, og skabe vækst i virksomheden. Plus integration med Microsoft Power BI, Microsoft Flows, Microsoft PowerApps samt Cortana Machine Learning (automatisk forecast prediction af cashflow, vare beholdning ud fra historiske fakta)

”Udvid grænserne i programmet til grundlæggende bogføring. Dynamics 365 Business Central er en komplet løsning til virksomhedsadministration, der er let at bruge og tilpasse, og som hjælper dig med at forbinde de enkelte dele af virksomheden, så du kan træffe bedre beslutninger.” https://dynamics.microsoft.com/da-dk/business-central/overview/

Slutteligt kan den nævnes, at Microsoft tilbyder 40 % rabat for eksisterende Dynamics NAV kunder – i en ”begrænset periode”. Er du interesseret i at vide mere om hvordan jeres virksomhed kan optimeres ved hjælp af Dynamics 365 Business Central?

Så kommer vi gerne ud til et uforpligtende møde.