Den nye bølge af Microsoft nyheder ruller snart ind over Wien og de godt 2500 konferencedeltagere til dette års Directions EMEA 2019, der foregår i Wien d. 9.-11- oktober. Der vil blive præsenteret en række markante justeringer og værktøjer, der kommer til at have betydning for den overordnede proces med at flytte eksisterende kunder fra en on-premises installation til en online cloud-baseret løsning.

At løfte Business Central løsningerne op i skyen har længe været et strategisk omdrejningspunkt for os, der arbejder med Microsoft, men der var også en række andre lanceringer til dette års Dynamics 365 Release Wave 2, der blev offentliggjort den 1. oktober.

Vil I vide mere om de seneste lanceringer, så kan I blive klogere til vores Business Central seminar. Men kast først et blik over fire vigtige highlights fra den nyeste release.

Ingen Windows Klient

Dette efterårs release er den første uden opdateringer i Windowsklienten. At fremtiden ligger i webapplikationer understreges nu ved, at Webklienten er gældende i Microsoft. Brugerne af webklienten vil opleve, at der er puttet en masse goodies ind i den nye applikation, og at brugeroplevelsen er en oplevelse af et moderne og genkendeligt applikationsformat. Microsoft kalder det selv for Modern Client.

”At Windowsklienten udfases til fordel for Webklienten bliver en kæmpe gamechanger i det store perspektiv. Samtidigt er Webklienten genkendelig for langt de fleste slutbrugere, da den taler ind i samme format som andre webapplikationer.” – Morten Seifert Produktchef, Notora

Det vil stadigt være muligt at tilgå applikationen via Microsoft App ”Microsoft Dynamics 365 Business Central” via PC, telefon og tablet. (Windows 10, Android, iOS). Dog selvom den ældre Dynamics NAV-klient er sendt på pension, understøttes den tidligere versioner stadig i overensstemmelse med supportlivscyklussen.

Forbedringer til SaaS miljø

SaaS (Software as a Service) fungerer som et komplet cloud-computing-tilbud, hvor SaaS-leverandører giver brugerne software og applikationer via en abonnementsmodel. I forbindelse med den seneste Dynamics 365 fokuseres der på de nyeste forbedringer i SaaS miljøet, blandt andet funktionen ”download af databasebackup”.

Af andre forbedringer er det værd at nævne at det fremover er muligt at oprette flere produktionsmiljøer med forskellige regulatoriske krav. En relevant funktion for virksomheder der opererer i flere lande med forskellige lovgivninger.

Med fokus på hele tiden at forbedre SaaS-miljøet lettes anvendelsen for slutbrugeren i og med at administration, installering og opgradering for slutbrugerne varetages af SaaS-udbyderen. Af andre fordele kan nævnes, at data sikres i skyen, så udstyrsfejl ikke medfører tab af data. Derudover kan brug af ressourcer skaleres afhængigt af servicebehov, mens programmerne er tilgængelige fra næsten enhver internetforbundet enhed Worldwide.

AL som gældende programmeringssprog

Fremadrettet bliver AL det anvendte programmeringssprog. Ved at anvende det samme kodningssprog som uddannelsesinstitutionerne og de nyuddannede sikres der et bedre match mellem uddannelsesstederne og arbejdsmarkedet. Derudover åbnes der også op for en bedre integration til andre applikationer.

“Ved at bruge AL sikrer vi os et mere tidssvarende og tilgængeligt kodningssprog. Vi, der arbejder med Microsoft, undgår at hænge fast i et tungt og forældet kodningssprog. I en branche hvor der efterspørges arbejdskraft, er det en fordel for rekrutteringen, at branchen er tidssvarende med uddannelsesinstitutionerne. Det kommer både konsulenthusene og kunderne til gode.”

Generelle forbedringer af funktionalitet og optimeret brugervenlighed i Business Central  

  • Forbedret mulighed for debug
  • Navigationsmenu lignende ”Alle afdelinger”
  • Gem menupunkter til navigationsmenu (genvejstaster) og gemme bogmærker til navigationsmenuen for ofte brugte funktioner
  • Åbne flere vinduer samtidig
  • Overføre beskrivelse til finansposter, når en finanskonto bliver brugt f.eks. på en salgsfaktura
  • Kopier dokumenter selvom varer er spærret
  • Forbedring til Edit in Excel – b.la. mulighed for at administrere flere miljøer og redigere ordrelinjer i Excel ved meget store ordre
  • Tilpasning af handlinger på sider og Rolle Center. Tilpasning af Rolle Center
  • Tilpasninger af profiler kan udføres af virksomhedens administrator
  • Forbedre filtrering af rapporter (lig filtrering af lister)
  • Tilpasning af kolonnebredder, som flytter mellem enheder brugt
  • Gemme personlige visninger i lister
  • Outlook Add-In kan skifte mellem forskellige virksomheder
  • Filtrering af flere valgmuligheder ved Option felter
  • Nummerserier, som ikke låser databasen

Vil I vide om mere fra den nye bølge?

I slutningen af november 2019 afholder Notora dette års Business Central seminar flere steder i landet. Seminaret er gratis og målrettet til både eksisterende og nye brugere af Business Central.